Filmfunktionerne

Optagefunktionen

At bruge optagefunktionen i Sims 2 er meget simpelt. Tryk en enkelt gang på kamera-ikonet nede i venstre hjørne for at starte optagelserne. Et tryk mere på ikonet afslutter optagelserne igen. Du kan også starte og stoppe optagelserne ved at trykke på genvejstasten "V" på tastaturet. Du kan sætte dine videooptagelser på pause ved at bruge tasten "B". Din optagelse vil blive sat på pause, men spillet vil køre videre (bruges sjældent). Du kan sætte hele spillet på pause med tasten "P". Kun dit spil går i stå, ikke optagelserne.

Når du har optaget nogle videoklip vil de komme til at ligge som avi-filer i mappen Dokumenter\EA Games\The Sims 2\Movies.

Kameraindstillinger

For at få en film i god kvalitet, er det en god idé at tage et blik på kameraindstillingerne inde i spillet - tryk på de tre prikker og vælg kameraikonet. Normalt siger man: Jo højere indstillinger des bedre (hold dig dog fra "Høj, ukomprimeret", da det giver enormt store filer), men det er ikke alle computere, der kan klare at optage i stor størrelse og i høj kvalitet. Hvis computeren kræver at du går på kompromis, vil jeg anbefale at filme i størrelse: stor og kvalitet: medium. Selvom dit spil kører fint til hverdag, kan det med høje indstillinger blive meget langsomt under filmning. Det er ikke usædvanligt.

 
This site is not endorsed by or affiliated with Electronic Arts, or its licensors. Trademarks are the property of their
respective owners. Game content and materials copyright Electronic Arts Inc. and its licensors. All Rights Reserved.

Denne side er hostet af WickedNoukFamily